Tanker omkring forberedelse og afvikling af første runde connect-undervisning:

Da vi mødtes mandag middag for at forberede undervisningen, havde to fra gruppen medbragt noget konkret indhold, hhv. videoklippet med Richard Baraniuk’s TED-talk om open-source learning  og artiklen om web 3.0

Forberedelsestiden kunne således gå med at:

• finde på hvad vi helt konkret skulle gøre med pågældende indhold
• hitte ud af hvordan vi skulle bruge connect
• lave detaljeret tidsplan og fordele ansvarsområder

Forberedelserne drejede sig således for 2/3dels vedkommende kun om form, ikke indhold; men tog alligevel godt 4 timer. -Og det var ikke fordi vi holdt mange pauser.

Afvejningen af form og indhold førte også til at vi prioriterede formen som indhold i sig selv, (Majet meta:) og vi satte derfor  tid og kræfter af til afsluttende at samle op på tirsdagens erfaringer i plenum. Den pædagogiske tanke var således at vi skulle lære noget om digitalisering af undervisningsmaterialer og web 3.0; en slags første-ordens læring. -OG at vi skulle lære noget om mulighederne i netmedieret læring, ved at udsætte os selv for det i praxis; en slags anden-ordens læring.

Når man ser på tidsplanen, er det kun 5 kvarter der er sat af til selve den connect-medierede del. Resten af de tre timer er afsat til hhv. tekniske problemer, flytten rundt med folk og diskussion af dagens udskejelser.

Under selve afviklingen af tirsdagens undervisning, gjorde vi os nogle tanker fra førerbunkeren:

Connect giver host’s et godt overblik. Det fungerer rigtig godt at have nogle der så at sige er koblet af det indholdsmæssige, og bare fokuserer på rammerne for mødet.

Detaljeret tidsplan giver et godt overblik over hvad man har at styre efter, hvad der skrider og hvor der kan skæres.

Der opstod problemer med de links vi delte ud. Meningen var, at de med stor wauw-effekt skulle loade direkte i folks browsere. Men de som har pop-up-stoppere og andet djævelskab måtte selv ind og bede om at få links’ne i chatten så de kunne klippeklistre, og blev allerede her forsinkede i forhold til deres makkere.

Det viste sig også problematisk at bruge en lang text som skal læses i realtime, da folks læsehastigheder varierer kraftigt. Til gengæld er det smart at man kan se om folk læser, ved at se på øjenbevægelserne gennem cam’et. Vi endte med at skubbe deadline for breakout-diskussionerne 5 min, så folk fik mere tid.

Det var i den forbindelse påfaldende at de to første grupper til at starte diskussionen var jesper og signes. Måske skyldes forspringet at de to havde smuglæst og kendte meningen med galskaben?

Muligheden for at sende personlige beskeder til de enkelte deltagere , gør at hosts fx. kan gøre opmærksom på problemer med lyd, kameravinkel, gulerodknas mv.uden at forstyrre de andre deltagere.

Ang. arbejdet i breakouts: Det fungerer godt at hosts kan se i main-meeting vinduet hvem der snakker i breakouts, så man kan se om der sker noget, eller om folk er gået døde. Og at man kan snige sig med på en kigger/lytter. I den forbindelse er det fornuftigt at kamera skal aktiveres igen manuelt, da host’ens luren ellers kunne virke forstyrrende.

Argumenterne for at bruge 2-mands-breakouts var:

• Deltagerne aktiveres, og har sværere ved at falde i søvn/fjæsbog/sudoku
• Netmedieret samtale ml 2 personer er relativt uproblematisk, da det minder om alm. telefon/skype-samtale. Bare man bliver 3, kræver det lidt øvelse at få kommunikationen til at flyde naturligt.
• Plenum-mødet bliver mere kvalificeret, når folk har sat ord på deres tanker forudgående.

At skrive ‘skriv svarene her:’, kommunikerer ikke klart til folk at de skal skrive deres svar ind efter kolon’et.

Hosts må hellere gøre det klart, at hvad der sker i breakouts ikke bliver vist i plenum.

Hosts kan overveje at fjerne pods i breakouts som folk ikke skal bruge. Argumentet for, kan være at minimere forvirringen hos deltageren angående den stillede opgave. Argumentet imod, kan være at værktøjerne kan have en nytteværdi for deltagerne, som hosten ikke har forudset.

Løbende updates fra hosts til breakouts om fx. extra 5 min. til deadline fungerer godt. Folk føler at der bliver taget godt vare på de.

I plenum skal Hosts give ordet hvis folk ikke tager det selv.

Pointer fra dages opsamling / Læring og læring:

Fra styringsgruppen havde vi forventet at undervisningen ville blive meget ‘form’ og ganske lidt ‘indhold’ (dette må man imidlertid forvente vil aftage over et længere, netmedieret forløb) Tilbagemeldingen var dog, at deltagerne også fik noget ud af selve indholdet, og at indholdets karakter (video og relativt letbenet artikel) egnede sig godt til den valgte anvendelse. “Jeg ville gerne ha set resten af klippet”.

Stine konstaterede, at det er vigtigt at der ikke er forstyrrelser omkring een. Man skal derfor ikke sidde på gangen:)

Endelig var medieringen/mangelen på fysisk tilstedeværelse ikke den hæmsko man kunne have frygtet, måske snarere tværtimod. Connect som form giver fokus, og fordrer aktiv deltagelse, både i breakouts og plenum. Arbejdet med det faglige stof bliver derfor relativt effektivt.

Der var underligt nok ikke nogen der klagede over den påfaldende mangel på pauser?

Endelig har vi jo optaget hele molevitten, som kan ses på link. Jeg oplever dog at lyden skrider en del

-Så det kan elsebeth evt. bruge til at supplere de mange billeder hun tog med sin telefon undervejs:) Til næste gang er genvejstasten til screendumps på en mac cmd-shift-3 ;p

hep

KJ

Program for tirsdag d. 27.09.09

http://docs.google.com/View?id=dcbv36m7_111fkdp7xdz

overvejelser og ideer til connect-undervisningsgang 1:

Rammen for undervisningsgangen er en tidsplan som er noget i retningen af:

30 mins tech-bøvl før alle er sat op

første heat á ca. 30 min.

Pause 15 min?

andet heat á ca. 45 min.

Pause 15 min?

halv times afrunding og evaluering?

= Vi har faktisk ikke ret meget tid!

Meta-læring: Jeg synes vi indledende skal bede folk om mentalt at notere sig hvad der virker og hvad der ikke virker undervejs, (bortset fra det rent tekniske…) og bruge en god halv time afsluttende på at diskutere dagens udskejelser. -Også en god hjælp til gr2…

Mit forslag til første eller andet heat:

Indhold: Et indlæg fra connectivisme-afdelingen?

Richard Baraniuk’s TED-talk om open-source learning

http://www.ted.com/talks/lang/eng/richard_baraniuk_on_open_source_learning.html

Se hele klippet eller evt. kun til 07:47.

Spørgsmål: Hvilke implikationer har denne vision (taget for pålydende, uden at diskutere hvorvidt det er realistisk eller ej)

-for elever/studerende?

-for undervisere?

Form (Stjålet fra CWB):

Holdet deles i 2-3 mands gruppper som skal se klippet, overveje spørgsmål, fremlægge svar. efterfølgende diskussion?

Fordele: aktiverer og inddrager så folk ikke falder i søvn/sudoku

Teknisk: Jeg undersøger om man kan lave 2-3mands ‘grupper i gruppen’ på connect. Alternativt kan man gå direkte til fælles snak, uden at vende spørgsmålene i mindre grupper først.

Forslag til hvordan vi forbereder forberedelserne: (mest henvendt til gr. 1, men I andre må også godt kigge med:)

Hej folkens. Inden mandagens møde, tror jeg det vil være godt hvis vi hver især:

• finder på et helt konkret indslag vi kan fylde ind i tirsdagens undervisning,
• finder ud af hvordan vores ide rent praktisk føres ud i livet via. connect.
• har en realistisk ide om hvor lang tid vores indslag tager.

På den måde skulle vi gerne have ‘byggestenene’ klar, så mandagsmødet kan bruges til at stykke dem sammen. Det skal såmænd nok vise sig at der ikke er tid til meget mere alligevel.

Vi kan smide vores ideer op på bloggen her, så vi kan forsøge at holde en form for rød tråd i hvilke tekster vi beskæftiger os med, og så gr. 2 kan få en ide om hvad de kunne overveje at læse.

Hvad siger I til den plan?

KJ

Frkjonas går til bekendelse, ser lyset og dyrker noget ansvar for egen læring

Bekendelse: Jeg må nok, efter nærmere besigtigelse af min indsats her på bloggen, konstatere at konceptet ‘Reflektér over – og problematisér eventuelt – teorierne i blogindlæg’, ikke giver anledning til stor produktivitet fra min side. Opgavens brede formulering gør den svær for mig at håndtere; jeg er ikke vidende nok på området til at være kreativ; mine udkast bliver lamme referater; jeg kan ikke se nogen rød tråd eller fremdrift.  -Men intet er som bekendt så galt…

Lyset: i en af dagens texter, Downes, S. (2004): Educational blogging, både lovprises og problematiseres brugen af blogs i uddannelsesøjemed. En af hovedpointerne er at blog for bloggens skyld sjældent er frugtbart, og endnu sjældnere fortsættes ‘frivilligt’ efter undervisnings ophør. At man godt kan anvende blogmediet, fx. til bundne spørgsmål-svar-opgaver, uden at udkommet nødvendigvis bliver en blog. Det understreges at selve skrivningen ikke er hoveddelen, men blot afrundingen af en længere proces, hvori læsning, vidensindsamling, refleksion og dialog udgør langt den største del; og vigtigst: Hvor interesse driver værket.

Dyrkningen: I stedet for, uden mål og med, at forsøge at mene noget om dagens (og andre interessante (tak til sidsel for link nederst)) tekster, vil det nok være mere fornuftigt for mig at prøve at bringe dem i spil i relation til den eksamensopgave jeg forestiller mig at lave. I sidste semesters systemudvikling, lavede vi et e-læringskursus til de grønne pigespejdere. I dette fag ville det være oplagt at lave et e-kursus som baserer sig på systemet.

Kan blogværktøjet så bruges til noget i forbindelse med et pigespejder e-kursus? I lyset af ugens tekster og erfaringerne fra nærværende blog, er der et par forbehold man kan tage:

1. Blogging er dialogisk i sin natur, så brugen af blogs er mest oplagt i forbindelse med kurser som forløber over en begrænset periode, og hvor flere kursister ‘følges ad’. Hvis kurset har løbende/asynkron indtag og afgang, og den enkelte kursist dermed ikke har nogle ‘holdkammerater’ er det mindre åbenlyst hvem bloggen henvender sig til.

2. Balancen mellem fri leg og bundne opgaver er en ædel kunst. På den ene side har man folk som mig, som fungerer bedst med relativt specifikke opgaver; og på den anden side skal spændetrøjen heller ikke være for stram.

Konklusion: som kursustilrettelægger skal man vogte sig for at tro, at et socialt-fagligt fællesskab automatisk vokser ud af brugen af blogs. Omvendt kan de rimeligvis være et godt supplement til hhv. en god ramme om allerede eksisterende fællesskaber

KJ

Indlæg fra Signe

Brugen af digitale medier i læreprocesser og kommunikationsprocesser stiller andre krav til de deltagende, end hvis kommunikationen foregik face to face. For det første kan brugen af digitale medier opfattes som støj, men derudover bliver der i kommunikationen vist færre tegn, end hvis to personer sad over for hinanden. Tegnene kan i en kommunikations- eller læreproces være med til at understøtte budskabet og derved optimere muligheden for forståelsen (den 3. selektion). Samtidig er det også umiddelbart lettere i en face to face kommunikation at foretage den 4. selektion (forståelseskontrol), da der som regel er mere flow i en mundtlig face to face samtale end i kommunikationer foretaget i digitale medier. Samtaler i fora, som inddrager videokonferencer i den digitale kontekst, er den form, som minder mest om den mundtlige face to face kommunikation. Denne kan i højere grad end andre medier (chat, blog, e-læringssystemer etc.) vise de tegn, der også kommunikeres. Jeg synes dog ikke, at videokonferencer umiddelbart er optimale at bruge, sådan som undervisningen i mange institutioner er tilrettelagt i dag (20 elever/studerende på et hold). Jeg mener derfor ikke, at den fx bør erstatte de nuværende læringsformer, men finde sin egen form og bruges i sammenhænge, hvor den fungerer bedre end det anvendte system og optimerer muligheden for forståelse (forstået som succeskriteriet for kommunikationen). Brugen af digitale medier stiller derfor krav til de kommunikerende parter om at være mere tydelig i deres kommunikation i alle selektioner, da det måske blot er det skriftlige, der er synligt.

Min foreløbige forståelse af brugen af digitale kontekster i kommunikations- og læreprocesser er derfor, at inddragelsen af disse medier kan understøtte læreprocesserne og forståelsen af det kommunikerede, men kan ikke anvendes som en erstatning for den undervisning, der foregår face to face. Denne indstilling vil dog muligvis blive revideret efter inddragelsen af Connect…

Hvorfor kan jeg ikke skrive kommentarer til de andres blogs?

Det skal åbenbart ikke lykkes for mig med dette teknik. Jeg har forsøgt at skrive kommentarer til gruppe 2’s blogs, men det er umuligt. Den bliver ved med at smide mig af. I får derfor kommentarerne her i stedet:

Mindmap til sociale medier og læring:

Det giver et rigtig godt overblik over interessante og relevante spørgsmål, man kan stille samt problemstillinger, man kan diskutere ved inkorporeringen af digitale sociale medier i undervisningssammenhænge.

Wikier som et redskab til koordinering og udførelse af større projekter og projektopgaver (Jannie):

Jeg synes ideen om at anvende en wiki i undervisningen er virkelig god. Den vil være oplagt som forarbejde til fx projektopgaven i folkeskolen, som Jannie foreslår. Det er ofte svært for mange elever at forholde sig til det overordnede emne og tænke ud fra dette. Det vil derfor være oplagt, at man gennem en wiki kan linke til mulige underemner, som kan skabe inspiration til opgavernes problemformuleringer.

Jeg synes desuden, at det er en rigtig god ide at lave det færdige produkt som en del af wikien. Dette får netop tydeliggjort, hvorledes elevernes projekter hver især er med til at belyse det overordnede emne. I folkeskolen i den afsluttende projektopgave skal eleverne dog selv vælge fremstillings-/fremlæggelsesform, men ideen er meget interessant og oplagt fx i forbindelse med almindelige emnearbejder og andre projekter.

Jeg har ikke før tænkt en wiki som en mulighed at inddrage i undervisningen, men som beskrevet af Jannie, så synes jeg, det er oplagt. Wikien kan både være anvendelig i emne- og projektopgaver, som Jannie beskriver, men vil også med fordel kunne bruges i den daglige undervisning, sålænge man arbejder ud fra et overordnet emne – om det er et land, en samfundsmæssig debat eller litteraturanalyse. Man kunne desuden forestille sig, at nogle elever ville stramme sig lidt mere an, hvis deres afleveringer skulle offentliggøres for klassen. Netop denne del kunne dog også skabe udfordringer hos især fagligt svage elever – og måske deres forældre. Men meget interessant og inspirerende læsning!

Læring med sociale medier – fra bunden (Stine):

Jeg synes, at Stine har meget ret i sine betragtninger om, at man ved inddragelsen af sociale medier i læringssituationer, naturligvis bør medtænke læringssituationens mål, det digitale medies anvendlighed i forhold til målet, samt hvilke ressourcer der er til rådighed – her tænkes der både på det tekniske materiel samt elever og undervisers kompetencer inden for det digitale medie. Dog tænker jeg samtidig, at dette er en selvfølgelig del af forberedelsen af et undervisningsforløb. Jeg mener derfor godt, at det er muligt at stille forslag til mulige anvendelsesformer inden for brugen af digitale medier i læringssituationer, da netop forslagene beskriver det digitale medies berettigelse i disse.

Online Communities og Google apps (Rune):

Jeg har ikke tidligere beskæftiget dig med Googles appikationer, men jeg har hørt meget godt om disse, og jeg ser også mange muligheder i anvendelsen af disse i læringssituationer, som også Rune beskriver. Jeg kan desuden godt følge Rune i hans bekymring over mængden af data, som man kan modtage, hvis man ikke er kritisk med sine feeds. I læringssituationer kan det være en fordel, at underviseren i høj grad styrer udvælgelsen af feeds, så eleverne ikke mister overblikket og intet udbytte får – eller i hvert fald fungerer som vejleder.

Diskussionsforum – et af de første værktøjer

Som et kort svar på spørgsmålet om sociale medier kan anvendes i undervisningen vil jeg svare ja, selvfølgelig kan man det. Det åbner dermed op for at forklare hvordan de sociale medier kan anvendes. For det første vil jeg starte med at erklære mig enig i Stines indlæg hvor hun beskriver hvordan det er vigtigt at være klar på hvem målgruppen er, hvad formålet er samt hvilke kompetencerne brugerne og underviserne af mediet har.

De overvejelser leder mig tilbage til et af de første medier, hvor brugerne kunne skrive til hinanden og kommentere på hinandens indlæg. Det jeg tænker på er et diskussionsforum. Så vidt jeg husker, var et diskussionsforum et af de første slags steder hvor brugerne på en hjemmeside kunne debattere et emne. Diskussionsfora er blevet kritiseret meget, for ikke at kunne aktivere brugerne eller for at det var umuligt at bruge dem til noget. Min påstand er i den sammenhæng at det handler om at et diskussionsforum, som alle andre sociale medier, har en målgruppe og et formål som det passer til. Derudover blev de udråbt til ikke at fungerer dengang hvor der ikke eksisterede så mange andre alternativer, så diskussionsfora blev brugt til næsten hvad som helst.

Når jeg tænker på hvilke fora jeg kender til som fungerer og som ikke fungerer, er der nogle faktorer som går igen for de to typer. Ved fungerer, mener jeg, at der er aktive brugere som skriver indlæg og anvender forumet. Når jeg skriver, ikke fungerer, mener jeg at der næsten ikke er nogen form for aktivitet i forumet. De faktorer der kendetegner dem der fungerer, er åbenhed, tematisering og styring. Her kan jeg nævne http://www.eksperten.dk/ og http://forum.joomla.org/ som eksempler på fora der fungerer. Med åbenhed, mener jeg, at alle kan gå ind og læse i indlæggene uden at være logget på som bruger. Indholdet i indlæggene er også søgbart i søgemaskinerne. Tematiseringen handler om at webmasteren har opstillet en række temaer eller kategorier som brugerne kan skrive indlæg inden for. De fast brugere som svarer på indlæggene, ved jeg ikke hvor styret er, men det er helt sikkert at der er mere end en person som vedligeholder sitet og det er ikke nødvendigvis en webmaster.

Det der gør sig gældende ved de fora som ikke fungerer, er mangel på nogle af de ovennævnte faktorer. De to fora jeg vil nævne som eksempler her er de diskussionsfora der oprettes under alle fag i CampusNet på DTU samt det diskussionsforum som De grønne pigespejdere har på deres intranet. Ingen af disse fora har en åbenhed, indholdet er ikke søgbart og man skal logge på og være bruger for at kunne skrive eller læse i indlæg. Der er ingen folk bag som styrer eller sørger for at svare på indlæg. Der er stort set ingen aktivitet men der er til gengæld næsten heller ingen tematisering af indholdet.

Til slut vil jeg overføre disse tre faktorer til, hvis et diskussionsforum skal anvendes i en undervisningssituation. Jeg mener at de tre faktorer skal være opfyldt, hvis et diskussionsforum oprettes med det formål at være en del af et undervisningsforløb. Åbenheden kunne være vigtig for at dele diskussionerne med andre end deltagerne på kurset, og dermed vække interesse for det debatterede. Tematiseringen mener jeg er vigtig for at starte et sted, så man ikke bare skal skrive ud i ingenting og et tilfældigt emne. Det kan altså have samme formål som en opgaveformulering. Styringen skal til for at sikre at indlæggene ikke bare for lov til at henligge uden kommentarer og svar.

/Tanja

Endnu et praktisk eksempel…

På Digital Design var første semesters eksamensopgave udformet som en porteføljeeksamen, hvor kravet netop var at anvende blogs til at dokumentere læringsprocessen på en weblog, der således var tilgængelig for såvel undervisere som de øvrige grupper. Oplevelsen af dette var, at det stillede en anden type krav til de løbende opgavebesvarelser, da man selv og andre hele tiden kunne vende tilbage og se historikken over semestrets udvikling – der blev således også stillet krav om at redigere i allerede eksisterende indlæg som følge af udviklingen. Eksamen blev således et produkt af hele semestret i stedet for blot at repræsentere en isoleret del af semestret i form af en afsluttende eksamensopgave, hvilket efter min opfattelse fungerede rigtig godt, og burde være det optimale scenarie for enhver studerende.

Som et værktøj til formidling, videndeling og præsentation af semestrets forløb spillede webloggen i denne sammenhæng en central rolle. Ikke blot i forhold til gruppens ‘ansigt’ udadtil, men også i forhold til den interne samhørighed i gruppen; vi havde ligesom et sted, hvor vi hørte til og hvor vi kunne have alle vores ting samlet i et miljø, som vi selv administrerede (modsat eksempelvis aula).

Et praktisk exempel

på brug af blogs som ramme for en læringsproces, kunne være at flytte en af mine aktuelle opgaver i et andet fag over til dette medium. I faget ‘innovation og forandring i offentlige organisationer’ på statskundskab, er vi blevet inddelt i tremandsgrupper, og udstyret med en case pr. gruppe. I morgen, fredag, skal hver gruppe holde 5-7 minutters oplæg om deres case, set igennem 3 beslægtede analysemodeller. Der er af gode grunde meget der må skæres væk og gås meget let henover. Det kunne man få mere substans på ved lægge noterne til oplæggene på en blog, og udvide opgaven med gennemgang af en opponentgruppes oplæg. Meget ála denne øvelse, men altså med mere faste rammer i form af givne cases og fast teoristyring. En mulig opskrift kunne være: 2 ugers forløb, med 2 gange redaktion af eget gruppeoplæg og en mellemliggende opponering på en anden gruppes noter, afsluttende med fremlæggelse. Så er arbejdsbyrden overkommelig, og arbejdsprocessen kan blive mere refleksiv og dialogisk. Ved at arbejde hen imod meget korte oplæg, ligger fokus klart på proces frem for på produkt. De afledte indlæg, henvisninger, links og kommentarer kan gøres tilgængelige for hele holdet, og vil udgøre gode mini-opslagsværker om den givne case/anvendte teori til senere opgaveskrivning. Signe kommer i hendes indlæg ind på en række andre fordele ved arbejdsformen.

-Og i øvrigt mener jeg at det være fantastisk hvis universitetet og copydan kunne finde ud af at pushe digitale texter og kompendier til de studerende via aula.

KJ